Bestyrelsens Beretning 2006

 

Lemvig Sejlklubs 84. generalforsamling den 29. november 2006.

 

Sejlklubbens Medlemstal

Vi kan konstatere, at det samlede antal medlemmer er faldet med 7, men at der trods alt er tale om at de senere års fald, er fladet ud, idet de foregående 2 års fald, var på h.h.v. 38 og 16. Fordelingen på medlemskategorier ser således ud for de seneste år:

 

Medlemstal:

 

 

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

Seniorer

131

136

140

151

169

158

171

187

Juniorer

11

23

20

26

40

25

29

28

Ægtefæller

35

36

32

31

34

32

29

28

Passive

27

27

24

25

24

22

18

17

Pensionister

27

24

21

20

23

20

15

16

Andre

0

0

1

1

2

3

3

3

Ialt

231

246

238

254

292

260

265

282

 

 

Bestyrelse /forretningsudvalg

Bestyrelsen og forretningsudvalget har haft et år med det sædvanlige antal møder, derudover har vi haft vort traditionelle møde med havneadministrationen i marts og med det nye udvalg for Teknik og Miljø her i efteråret.

Surfudvalget

Det har været en stille sæson i surfafdelingen. Den 20. maj lagde vi grej og klubhus til en samling for ”de gamle surfere fra 92”, som er nogle nuværende og tidligere Lemvigere, som var aktive i Lemvig Sejlklub først i halvfemserne. Der var 25 deltagere på vandet til et præ-klubmesterskab hvor der blev sejlet i heat på ens udstyr. Folk kom både fra Århus, København og Holstebro for at deltage. Martin Bach fra Holstebro løb med ”klubmesterskabet”. Dagen blev afsluttet med grill og fest til den lyse morgen. Dagen derpå var vinden perfekt og så kom der atter gang i nogle af surferne.

Vi håber på en lignende samling næste år.

Grundlovsdag deltog vi i det landsdækkende ”Hele Danmarks surfdag”, som er en slags åben hus, hvor alle kan komme ud at surfe ganske gratis. Der mødte 15-20 stykker op, så det var tilfredsstillende, men i lighed med sidste år, så kniber det med aktiv deltagelse efterfølgende. Surfafdelingen kunne godt bruge nogle flere medlemmer. Vi håber at det spirende samarbejde med havkajaksejlerne vil give lidt liv i surfskuret.

Sejlerskolen

Også i år har vi kunnet glæde os over, at sejlerskolen har været aktiv. Ganske vist kun med 4 elever mod 9 elever sidste år, men IF’eren har været flittigt brugt. Der havde meldt sig en del hjælpeinstruktører i år og det er bare dejligt. Men det har flasket sig således, at Bjarne Stougaard har kunnet håndtere undervisningen alene. En stor tak skal lyde til Bjarne for indsatsen. Vi har i øvrigt bevilget et nyt storsejl til IF’eren, idet det medfølgende var et gammelt sejl til en Naver, som ikke passede for godt. Vi håber, at der også næste år vil være både elever og instruktører, så det gode arbejde med sejlerskolen kan fortsætte.

På baggrund af, at vore 606-joller ikke har været brugt de senere år og der heller ikke var udsigt til, at de ville blive taget i brug, besluttede vi at sælge 2 af dem på en auktion, der blev afholdt d. 8. oktober. På auktionen blev ”Kota” solgt for kr. 9.000 og ”Kvickly” blev solgt for kr. 5.600,-. Vi har beholdt ”Nordvestbank” som supplement til IF’eren som skolebåd.

Under forårets klargøring af bådene på klubhusdagen, mødte en del op for at hjælpe til, men man blev ikke færdig på dagen. Jeg vil gerne her rose Leif Wæver for at gøre klargøringen af IF’eren færdig og for i efteråret, at have lavet et stort arbejde med at klargøre de 2 606’ere til salg, herunder at lave detaljerede tilstandsrapporter på bådene.

 

Juniorudvalget

Vi må desværre konstatere, at antallet af aktive jollesejlere er faldet en del i den forgangne sæson. Trods hvervekampagner og besøg af hele skoleklasser, er det ikke lykkedes at øge deltagerantallet. Tværtimod, er der en stor gruppe af elever, der skal på efterskole, hvilket dræner en del af de aktive sejlere. Vi mærker, at TID er hovedproblemet for tilgang af nye sejlere – ikke mindst forældrenes tid. Vi er enige om, at der næste år, skal gøres en ekstraordinær indsats for at skabe interesse for at sejle i jolle. Det er aftalt, at Dansk Sejlunion’s såkaldte ”Blå karavane” kommer til Lemvig næste forår. Det er et arrangement, som andre klubber har haft held med, når der skulle hverves nye sejlere til ungdomsafdelingerne. Derudover bliver der tale om et sensommerarrangement, med sejlads i joller for alle inde i by-havnen. Jeg håber at alle vil bakke op om Jens Peder og Johnny, hvis der bliver brug for hjælp til at afvikle disse arrangementer. Vi håber også, at der måske kan mønstres flere jollesejlere blandt medlemmernes børn eller deres kammerater, ved at vi alle ”reklamerer” for vores ungdomsafdeling.

Den 2. og 3. september afholdte juniorafdelingen stævne for optimister (A, B og C), Zoom8, Europa-og Laserjoller. Det blev et meget vellykket stævne med ca. 50 deltagere, hvilket er meget flot. Sidste år deltog der ca. 20 joller. Mange deltagere tilkendegav efterfølgende, at det var et veltilrettelagt stævne.

Desværre blev den gode oplevelse skæmmet af et unødvendigt uheld med strømtavlen, der er beregnet til camperende forældre. 2 campingvognsejere, herunder en af vore medlemmers vogn, fik 380 volt igennem ledningen istedet for 220 volt og det ødelagde noget elektronik i begge vogne. En eller anden, som vi ikke har fundet frem til endnu, havde byttet om på nogle ledninger i stikket der forsyner fordelertavlen med strøm. Vores teori går på, at en eller anden har haft lånt hanstikket til det udvendige kraftstik på klubhuset, da der er tale om en speciel størrelse på kraftstikket og så sat det tilbage uden at forbinde det rigtigt. Vi har haft skaden anmeldt til vores forsikringsselskab, der ikke mener, at sejlklubben har ansvar for, at nogen har pillet ved de elektriske installationer. Og dermed er der ikke dækning til den det er gået ud over. Det er møgærgeligt og jeg kan her kun opan her kun opfordre til, at man holder fingrene fra sådanne installationer.

Arbejdet i juniorafdelingen er helt og holdent afhængig af en aktiv deltagelse af forældrene, så herfra skal lyde en stor tak for indsatsen til forældre og trænere.

 

Sejladsudvalget. 

 

Kapsejlads:

Kapsejladssæsonen har været meget fin, uden de store problemer med aflysninger, hvorfor sejladserne er blevet afviklet til de flestes tilfredsstillelse. 21 både deltog, hvilket er meget tilfredsstillede.

 

Vindere af forårssæsonen (efter lokalt handicap) blev:

 

1. løb: Erik Skovgaard – 2. løb (klassebådene): Ole Mose Jeppesen – 3. løb: Knud Kristian Wrist.

 

Årets klubmestre blev:

 

1.løb: Bent Sørensen – 2. løb (klassebådene): Jørgen Gyberg og Ole Mose Jeppesen, der måtte dele 1. pladsen og 3. løb: Steen Jensen.

 

Jubii-sejladsen blev vundet af Niels Bækdal. Der blev ingen resultater for Afslutteren, da vinden

forsvandt fuldstændigt. Til gengæld var den improviserede grillfest om aftenen helt i top på hyggeskalaen.

Det blev ikke til præmier til både fra Lemvig, i årets Mors Cup, idet vinden også her døde helt hen, så ingen gennemførte sejladsen.

 

De som bruger klubbens hjemmeside vil se, at Knud Kristian er hurtig til at lægge resultaterne ind på hjemmesiden, så man kan følge med i resultaterne fra gang til gang og også se opgørelser over placering i den samlede stilling og f.eks. se om man forbedrer eller forringer sit personlige handicap.

 

Lemvig Sejlklub har igen i år fået en danmarksmester idet Finn Nicolaisen vandt mesterskabet for L23 sammen med sin skipper Theis Palm. Tillykke med det.

Som de fleste ved, repræsenterer Theis Palm North Sails. I den egenskab, tilbød Theis at stille op til en dag, hvor han øste af sin store erfaring, ved individuelt at sejle med en del af de kapsejlende både.

Det blev en stor succes, hvor vi lærte meget af Theis.

 

Fra kapsejlerne skal der lyde en stor tak, dels til Bent Thorhauge for at møde op hver tirsdag og styre sejladserne, dels til de mange ”pølsedamer” der i løbet af sæsonen har sørget for at vi kunne købe pølser m.v. i klubhuset. Der skal også lyde en stor tak til Svend Aage for hjælpsomhed, når bøjerne skal lægges ud og tages ind.

 

Tursejlads:

Der er afholdt to fællesture i den forgangne sæson.

 

1. tur gik til Jegindø. Der var stor tilslutning, og det gode vejr betød, at vi kunne sejle kapsejlads i Sjægte, som velvilligt blev udlånt af folkene bag Sjægtelauget på Jegindø. De låner os gerne deres sjægte og klubhus og de deltager også i vores hyggelige samvær. I år kogte Kaj endda muslinger til os. Der har udviklet sig en god tradition, som vi viderefører næste år. endda muslinger til os. Der har udviklet sig en god tradition, som vi viderefører næste år.

 

2. tur gik traditionen tro til Agger i august. Der var meget stor tilslutning og efterhånden er der også tradition for, at der tages gæster med, så endnu flere kan opleve hvad et godt klubliv er. Vi havde igen i år lånt roklubbens klubhus, selvom vejret var så godt, at vi kunne sidde udendørs til sent på aftenen. De traditionelle traveture er populære, ikke underligt, for naturen er fantastisk i Agger.

Fællesturene må siges at være et godt aktiv for klubben, og det er rart at se, at der hvert år dukker nye deltagere op.

 

Arrangementsudvalget

Den 18. januar og 1. marts havde vi besøg af Hans Peter Kokholm, der fortalte underholdende om oplevelserne ved at sejle jorden rundt i en 30 fods Ballad. Begge foredrag var velbesøgte.

 

Den 29. april havde vi klubhusdag, der i år var udvidet med klargøring af IF’eren og 606’erne. Hovedtemaet var, at pille det lille udvendige depotrum ned og afblænde døren, hvorved vi fik en betydelig bedre plads og udnyttelse af vores almindelige depotrum. Desuden blev de 2 gamle køleskabe udskiftet med et nyt og stort køleskab. Den ”blå diamant” blev malet i samme grå farve som kranen, de mange pletter efter de tidligere elradiatorer blev pletmalet og vinduerne i trappetårnet fik også en omgang maling. Derudover, blev der gjort grundigt rent over det hele.

 

Skt. Hans festen tiltrækker altid mange tilskuere og for en gangs skyld var vi begunstiget af godt vejr. Aksel og Karsten forestod tilberedelsen af den lækre mad. Må jeg i den forbindelse minde om, at medlemmer af Lemvig Sejlklub er velkomne til at bidrage til årets Skt. Hans bål med haveaffald, men først fra 1. marts. Om aftenen debuterede ”Skipperorkestret” med levende musik, og det blev en rigtig hyggelig aften.

 

Til årets ”Åben Havn”, var der også god deltagelse af både fra Lemvig Sejlklub. Det er en deltagelse, som Lemvig Turistbureau påskønner.

 

I foråret havde vi besøg af en 5. klasse fra Lemtorpskolen, der fik én på opleveren ved at sejle fjordture med 3 kølbåde, ligesom vi d. 14. august havde besøg af Rotary Lemvig, der med let vind fik en udramatisk oplevelse på vandet. Jeg vil gerne rette en stor tak til de medlemmer, der velvilligt lægger tid og båd til, når vi får besøg udefra. Det er altid spændende at få besøg udefra og forhåbentlig har vi med sådanne arrangementer skabt interesse for sejlerlivet.

 

September og oktober bød på et sjældent godt vejr med mange sejlerdage. Efter at standeren blev nedtaget d. 4. november, havde vi en rigtig hyggelig afriggerfest om aftenen. Der er åbenbart mange, der har hørt rosende omtale af Niels Lehmann’s gule ærter, for der var mødt så mange op, at vi ikke kunne være i underetagen. Der var rigelige mængder af mad, så selv søfolk med glubende appetit blev mætte. Ingen der har deltaget kan være i tvivl om, at hjemmelavede gule ærter er klasser bedre end de færdigretter man kan købe, så selv os der ikke ligefrem elsker gule ærter, er begejstrede for Niels’ gule ærter med solidt fyld. Efter bespisningen, spillede ”Skipperorkestret” op til dans – nu med endnu flere nye instrumenter og stor spilleglæde.

 

Jeg kan også her nævne, at Svend Erik i foråret havde undervisning i Duelighedsbeviset og 2 hold med speedbådskørekort her i klubhuset og at der i slutningen af vinteren afholdes et VHF-kursus. eviset og 2 hold med speedbådskørekort her i klubhuset og at der i slutningen af vinteren afholdes et VHF-kursus.

 

Og så minder jeg om vores Gløgg-aften der afholdes om 14 dage og de andre arrangementer, der er planlagt i løbet af vinteren. Tidspunkterne kan ses på midtersiderne af det næste nummer af ”Sprøjten”, ligesom de også fremgår af vores hjemmeside og af det opslag jeg har hængt op på opslagstavlen over de kommende arrangementer.

 

Hvis I har gode idéer til nye arrangementer, så henvend Jer til arrangementsudvalget eller bestyrelsen.

 

En stor tak til de trofaste folk i arrangementsudvalget, som består af Poul Erik, Kisser, Lone, Niels B., Renate og Niels K.

 

Igen i år er det muligt at svømme i Lemvig Svømmehal. Det foregår hver lørdag kl. 10.00 til 12.00. Det koster 250,-kr. for et titurskort for voksne og 100,-kr. for et kort til børn. Normalprisen er h.h.v. kr. 275 og 175.

 

Haludvalget

Sidste vinter fik vi monteret 3 ildslukkere á 6kg, som vi havde fået sponseret gennem TRYGfonden og porten blev efterjusteret. Et par hjul i porten var blevet bøjede efter en for hårdhændet behandling, men nu kører den fint igen. Sidste vinter prøvede vi at få plads til klubbens joller i masteskuret og det gik fint, så det prøver vi i år igen. I år har vi mærket en stigende interesse for, at få sin mast ind og ligge i masteskuret, selvom ens båd opbevares andre steder. Derfor har Gerhard lavet en masse beslag, der er hængt op på masteskurets trævæg, så der nu kan opbevares endnu flere master.

Vi glæder os over, at lejerne er blevet bedre til at markere masterne med navn, tlf. nr. og bådnavn, for det er en stor administrativ opgave, at registrere hvem der skal have hvilken type opkrævning. Igen i år, er der gået én båd ud af hallen og nr. 1 på ventelisten er kommet ind. Denne båd er lidt større og der er således en tilgang på 8 m² udlejet areal, således at der nu er udlejet 944 m². For øjeblikket er der noteret 8 både på venteliste til at komme ind i hallen.

 

Marinaudvalget

Det har været et godt år i marinaen. Efter lidt drilleri med kranen i foråret, hvor en kontakt havde sat sig fast i motortårnet, har den kørt fint det meste af tiden. Der er anskaffet 2 sæt nye stropper i en kraftigere og bredere dimension, så der skulle efterhånden være muligheder for, at få båden til at hænge rigtigt. Der har været afholdt evalueringsmøder i foråret og i efteråret med kranførerne, hvor forholdene blev drøftet.

Mastekranen har fungeret fint hele sæsonen, dog har der været problemer med bremsen her sidst på sæsonen, men det er der taget hånd om. Der er udskiftet et par pæle her i sensommeren, men desværre er der knækket flere siden da. Med den alder marinaen har, kan det godt gå hen og blive et problem i de kommende år. Flere medlemmer har udtrykt bekymring for evt. skader som følge af pæle, der pludselig brækker og det er en bekymring som deles med bestyrelsen og marinaudvalget. Derfor har vi fundet anledning til, at sende et brev til Lemvig Kommune her midt i november, hvor vi gør opmærksom på problemstillingen.

 

Vi har foreslået, at der gennemføres en grundig trækprøve af alle pæle i marinaen, men vi har ikke fået svar på henvendelsen endnu. Så der er grund til at holde et vågent øje med pælenes tilstand. ”Havnepengekorpset” – de mange frivillige havnefogeder, har i år opkrævet ca. 34.000 kr. i gæstefået svar på henvendelsen endnu. Så der er grund til at holde et vågent øje med pælenes tilstand. ”Havnepengekorpset” – de mange frivillige havnefogeder, har i år opkrævet ca. 34.000 kr. i gæsteleje for 785 overnatninger (mod ca. 28.000 sidste år og 25.000 forrige år), så man kan sige, at det afspejler den gode sommer. Der er afholdt møde med havnefogederne inden sæsonen gik i gang og her efter sæsonafslutningen, for at udveksle erfaringer. I år var der udfærdiget nye skemaer for at kunne lave et mere detaljeret regnskab for overnatningerne, herunder at kunne lave den statistik, som blev bragt i forrige nummer af ”Sprøjten”. Af gæstelejen fragår moms – herefter får Sejlklubben 60% af det opkrævede beløb. Så det er gode kontanter i klubkassen. En stor tak til de medlemmer, der tog en tørn som havnefoged. Jeg håber på lige så stor velvillighed næste år.

Der har været udlejet ca. 130 pladser i årets løb og der er p.t. 20 ledige pladser og 5 skrevet op til en plads. De mange udlejede pladser betyder igen en fin indtægt og under regnskabsgennemgangen vil I kunne se, at Marinaen igen giver klubben en indtægt på over 50.000 kr.

 

Sprøjten med mere

Sidste år tilbød Irene Wrist at være hjælpesprøjtefører, hvor hun kunne bidrage med en elektronisk opsætning af Sprøjten. Samtidigt tog jeg fat i at få tegnet nye annoncer og genaftalt de bestående. Vi fik aftalt pris på farveomslag og tegnet annoncer med farvetillæg, så denne mérpris er fuldt finansieret.

 

Herfra skal lyde en stor tak til Irene, Kurt Winther og Eva for det store arbejde med at redigere og udsende ”Sprøjten”.

 

Jeg vil også gerne takke Lokalavisen og Lemvig Folkeblad, fordi begge aviser er flinke til at skrive om os, og bringe de indlæg vi sender til dem. Det er af stor vigtighed, at vi på den måde får gjort opmærksom på sejlklubbens eksistens. Endelig vil jeg gerne sige tak til alle vore sponsorer, som med store og små bidrag gør det muligt at drive vores klub på det niveau vi gør.

 

Jeg håber at man har bemærket, at vores hjemmeside er en levende hjemmeside. Der kan hentes megen nyttig information i form af arrangementer, resultater fra kapsejladser og stævner, takster for medlemsskaber, havnepladser m.v. og der er også et spændende afsnit med sejlklubbens historie.

Desuden kan man kan downloade en multi-tilmeldingsblanket, som også kan bruges til ændringsønsker.

Det er dejligt at se, at der er flere der bidrager til vedligeholdelse af hjemmesiden. En stor tak til Ilse for at hjælpe os, der har middelmådig teknisk indsigt i hjemmesider.

 

Klubhuset

Som nævnt tidligere, fik vi udvidet vores depotrum, ved at inddrage det hjørne, hvor der var et lille udvendigt depotrum. Det har givet en ganske god udnyttelse af pladsen. Den nye fjernvarmeinstallation, har fungeret ganske tilfredsstillende. Vi har god grund til at være stolte af vores klubhus, som mange gæstesejlere roser.

Tak til klubhusudvalget og de medlemmer der har deres daglige gang i huset, for at passe godt på vores kære klubhus.

Nye tiltag

I foråret opfordrede vi medlemmerne, til at komme med ønsker og forslag til bestyrelsen. 13 medlemmer tog udfordringen op og kom med mange forslag til nye tiltag og ting der kunne gøres bedre. Bl.a. var der flere medlemmer, der foreslog en renovering af badefaciliteterne for gæstesejlerne. Det er noget vi fuldt ud kan tilslutte os i bestyrelsen og vi håber at vi kan få en god dialog med Kommunen om at forbedre faciliteterne. Vi er endnu ikke færdige med at behandle alle forslagene og prioritere dem, men vi glæder os til at gøre arbejdet færdigt.

Jeg har et par gange tidligere foreslået, at vi får nedsat et scrapbogsudvalg, for vores nutidshistorie bliver ikke rigtigt sat i system og det er synd. Vi er mange der tager billeder og i løbet af året, har der været artikler i vore lokale aviser, som det ville være rart at få sakset og sat ind i en bog, så jeg vil endnu engang opfordre til, at der melder sig et par stykker til at sætte tingene i system. Vi har en meget fin samling af billeder fra år tilbage. Det ville være rart at få sat navne på billederne, mens der stadig er nogle der kan huske dem. Så tøv ikke med at melde Jer til et stykke arbejde, der godt kunne gå hen og blive hyggeligt over en kop kaffe.

 

Til slut vil jeg gerne rette en stor tak, til de mange medlemmer, der på den ene eller anden måde bidrager med en indsats for at gøre Lemvig Sejlklub til en god klub. Uden Jeres indsats ville der være mange ting, der ikke fungerede.