I forbindelse med søgninger på nettet efter gode erfaringer om rengøring o.s.v. af kalecher, har jeg samlet et par gode råd.

Knud Kristian Wrist

 

 
VEDLIGEHOLDELSE AF KALECHE

 

 

 

 

 

Jordslået

Til indvendig forebyggende behandling mod jordslag anvendes et desinfektionsmiddel der indeholder benzalkoniumklorid.

F. eks.  JSH 100, Rodalon Udendørs 9,5 %.

Påfør opløsningen ufortyndet på indvendig side og lad det tørre inden sammenpakning. Det er underordnet om man benytter opløsningen på en våd eller tør overflade. Sørg for en grundig gennemvædning af materialet.

Kan benyttes før og efter imprægnering med silikone.

Påføres med pensel, svamp eller blomstersprøjte. Inden behandling skal man sørge for at kalechen er skyllet grundigt med rent vand, da benzalkoniumklorid ikke kan forenes med sæberester.

 

Til fjernelse af jordslåede pletter, kan man hos Matas købe et produkt der hedder ”Mod Jordslåede Pletter”.

Det indeholder 1 brev kaliumpermanganat samt 1 brev natriumbisulfit.

Brug dem i henhold til brugsanvisningen, og dine jordslåede pletter vil forsvinde som dug for solen.

Vær især omhyggelig med neutraliseringen med natriumbisulfitten.

Efterfølgende bør du investere i en flaske imprægneringsvæske. Matas har noget til at spraye på i en ”trigger” flaske, og derudover kan du sikkert få noget hos diverse camping eller bådcentre.

 

Her er et link til en lille erfaringsudveksling, hvor der er benyttet natriumhypoclorit til rengøringen, og hvor der er gode erfaringer. Link!

 

Imprægnering af acryl (silikoneimprægnering)

Til udvendig imprægnering mod vandgennemtrængning anvendes silikoneimprægneringsmiddel til tekstiler. Imprægneringen foretages bedst mens kaleche eller sprayhood sidder på båden. Materialet, der skal imprægneres, skal være rent og absolut tørt inden behandlingen påbegyndes.

Imprægneringsmidlet påføres bedst med en blød flad pensel på den udvendige side. Efter behandlingen må kalechen ikke rulles sammen i våd tilstand. Imprægneringen er først effektiv når materialet er helt tørt (hærdet). Silikoneimprægneringen efterlader normalt ingen skjolder ved korrekt anvendelse. (Undgå imprægneringsmiddel på vinduer - løbere aftørres med sulfo straks). Personlig beskyttelse: Undgå indånding af aresoler (forstøvede partikler).

Bliver kalechen ikke tæt efter silikoneimprægnering, kan "Acapella" kalecherenoveringsmiddel anvendes. Der anbefales kun brug af ufarvet "Acapella" kalecherenoveringsmiddel og kun på ældre kalecher. Imprægneringen efterlader en fedtet overflade, der kan samle smuds.