Yachtflag.jpgSådan sættes flaget

Hvor stort skal yachtflaget være, og hvornår skal det nedhales. Må man sejle med EU-flag og hvor sættes standeren.

 

 

Yachtflaget er det danske orlogsflag med bogstaverne YF i guld i det øverste kvadrat. Farven er dybrød – også kaldet orlogsrød i modsætning til den almindelige Dannebrogsrøde.

 

Se Dansk Sejlunions side om Dannebrog

 

Hvem må bruge Yachtflaget

Yachtflaget må kun benyttes på lystfartøjer. Ifølge en bekendtgørelse fra statsministeriet af 11. oktober 1957 om benyttelse af yachtflag, må disse føres på sådanne, af herboende danske tilhørende, dæksbåde (halvdæksbåde), som udelukkende er bestemt til lystfart.

Tilladelsen til brug af yachtflaget bortfalder, hvis fartøjet anvendes til  erhverv.

 

Flagets størrelse

Som tommelfingerregel skal hækflaget have en sådan størrelse, at det lige holdes klar af vandet. Den rigtige størrelse er svær at angive, fordi flagets størrelse er afhængig af bådens størrelse og rig.

 

Flag-etikette

Når flaget hejses, bør det sættes tæt ved flagknap eller blok. Flaget må ikke røre vand eller dæk når det, når det hejses, kippes eller nedhales. Flaget bør altid være helt og rent, og under kapsejlads føres der ikke nationalflag. Man kan sætte det når man er gået i mål.
Det hedder at hejse og nedhale flaget. "At stryge flaget" er et gammelt udtryk for at overgive sig.

Et EU-flag kan ikke bruges i stedet for et yachtflag eller nationalitetsflag.

 

Flagtider

I havn og til ankers hejses flaget ved solopgang, dog tidligst kl. 8.00.

Flaget nedhales hele året ved solnedgang. Forlader besætningen fartøjet inden solnedgang, nedhales flaget, når man går fra borde. I udlandet følges lokal tid. Selv om reglerne er meget frie, er det en uskik at lade flaget hænge døgnet rundt.

 

Gæsteflag

Når man sejler i udlandet (ex. Sverige) er det god skik, at man fører det pågældende lands flag som gæsteflag. Flaget hejses i flagspil på bådens styrbord side (under styrbords salingshorn).

Gæsteflaget føres ligesom Dannebrog kun i de lyse timer, dvs. fra solopgang (tidligst kl. 08.00), til solnedgang.

 

Klubstanderen

Klubstander kan føres på alle fartøjer, der tilhører klubben. Standeren sættes på yderste bagbord flagfald under øverste salingshorn. Maskindrevne fartøjer uden mast fører klubstanderen på en fast stage i skibets forstavn.

Generelt skal standere helst sættes ved siden af hinanden i hver sit flagfald, men er det ikke muligt, skal flag og klubstander prioriteres højest.

 

Se Dansk Sejlunions side om klubstanderen.

 

Signalflag

Hvad betyder signalflagene? Se mere her.

 

Der har været brugt flag og faner som signalmidler fra antikken, og signalsystemer for handelsskibe kendes fra efter renæssancen. Fra 1800 har der været adskillige forsøg på at få vedtaget internationale signalflag og signalkoder for handelsskibe, men først med det engelske system fra 1864 kan man tale om et anerkendt internationalt system.

Det engelske system fra 1864 havde 18 signalflag - et for hver konsonant. De blev samtidig benyttet til at give et skibs kendingssignal. Danmark indførte systemet i 1867.

I 1901 blev systemet udvidet til at omfatte 26 bogstavsflag. Hvis skibene var for langt fra hinanden, til at flagene ikke kunne skelnes, så var der også et system med afstandssignaler, hvor farven var uden betydning. Signalerne blev suppleret med signalkugler og signaltrekanter, hvor alene formen havde betydning.

Flagning over toppene = festlig flagning. Ved festudsmykning af skibe, fx ved stabelafløbning, jomfrurejser etc. kan signalflagene sættes i forlængelse af hinanden fra forstævn over mastetoppene til agterenden.

I England hejses de efter følgende orden fra for:
E - Q - p3 - G - p8 - Z - p4 - W - p6 - P - p1 - I - Code - T - Y - B - X - 1st - H - 3rd - D - F - 2nd - U - A - O - M - R - p2 - J - p0 - N -p99 - K - p7 - V - p5 - L - C - S.

 

I Danmark er der ingen regler for, hvordan rækkefølgen skal være. Det skal helst se pænt ud. En god tommelfingerregel er: 2 stutflag efterfulgt af en vimpel (talstander) og så fremdeles.

 

Men husk: Man sejler aldrig med signalflag over top. Det er kun, når skibet ikke er let, at man flager over top.

 

Det danske flag er et af de ældste nationalflag i verden, det har været i brug i næsten 700 år.

 

Det er kun et begrænset udpluk af flagreglerne, vi har bragt her. Du kan læse meget mere om flag og flagregler her:

www.navalhistory.dk

 

Dansk Sejlunion har også en lille bog om flagregler, der kan købes her.

 

Redigeret: Knud Kristian Wrist