”Voksne” Herrer, på tur i Norge og Sverige – august 2009

Vi havde på havnen i løbet af sommeren snakket en del om at gøre turen fra 2002 igen, (se under beretninger på klubbens hjemmeside, ”10 døgns totaloplevelse”)

http://www.lemvigsejlklub.dk/Tur/Turberetninger/10%20D%C3%B8gns%20Total%20Oplevelse.pdf

Enden blev, at 3 både, Holger Skov med Finn Storinggaard, Gunner Simonsen med Ejvind Madsen, og jeg selv med Jens P. Østergaard, ville med. Der var afgang fra Lemvig torsdag d. 6. august kl.15.00 og vi var i Hanstholm kl. 21.30. Dejligt vejr, lidt for motor, lidt for sejl og, første gang jeg havde båden med på havet, skulle vi krydse. Det gik faktisk helt godt.

Fredag morgen den 7. august 2009, var der afgang præcis kl. 07.00 for at sejle de 65 mil over Vesterhavet. De ”fleste” havde sat kursen på Okseø Fyr, vinden var svag indtil hen under middag, så kunne vi sejle for sejl resten af turen over. Først en halv vind, herefter, som sidste gang, spidsede og friskede vinden til kryds de sidste 8-10 mil. Vi gik forbi fyret kl. 16.30 for at finde ind til Stokken Syd. Her er et rigtigt fint sted, som flere af klubbens medlemmer kender. Der er en lille anløbsbro rundt ved klipperne, og mine ”elever” på traveturene kan bekræfte, at der er flere rigtige gode vandreture på øen, vi tog nogle få stykker af dem, men også nogle af de mindre kendte.

Lørdag var der afgang kl. 09.30, når ikke andet var bestemt var det tiden for afgang. Det gik nord på i den østlige Norske Skærgård gennem Ulvøysund, gennem gamle Hellesund og op gennem Blindleia. Her er der en rigtig smuk natur. Vi gik ind i Lillesand kl. ca. 13.30 for at få frokost og en lille ”morfar”. Det begyndte at regne, så vi tog en halv time mere på puden, og blev der så natten over (der var også lidt Byfest, så Finn var ikke nem at få med videre). Vi andre gik en tur i den gamle bydel og bagefter over til Holger for en bitter. Han havde lidt at rette op på, for her var det så, Holger,? (ja det skal i selvfølgelig ikke vide), men det var her, jeg tog et billede af Holger i færd med at udbedre riggen i en noget ubekvem højde over dæk, stående på et simpelt bræt. Det mente jeg, at Holgers kone, Else, burde se. Det var lige før jeg skulle have overtaget og sejlet i Hallberg Rassy 34 resten af turen. Bagefter hjem på båden og lave koteletter i fad. Senere gav vi kaffe til alle. Vejret var blevet rigtig fint om aftenen, hvor vi så igen var ude og trave. Vi havde nu sejlet 123 mil.

Søndag var der afgang til sædvanlig tid. Vi skulle de 12 mil op til Grimstad for frokost. Efter frokost sejlede vi op og vendte i Arendal - en skøn by - og videre op til øen Buøya. Bag på øen er der en skøn plads med en lille bro, hvor der næsten var fyldt med picnic-gæster på broen. Vi sejlede forsigtig ind og spurgte om der var plads til os, og det var der. De var alle sejlende i den samme båd, så vore 3 både blev modtaget med snaps og tærte af de noget opstemte nordmænd, der var på søndagstur. Regnen væltede pludselig ned, så nordmæn-dene kom op i deres båd og sejlede hujende hjem. Jeg fik så fundet mit bomtelt, vi aldrig rigtig har haft fremme før, og den kunne holde det hele tørt. Det fungerede da helt udmærket, så vi spiste igen i cockpittet. Beskedne som Jens Peder og jeg er, varmede vi tærten og delte den ud til de andre som forret. Tror du, de ville ha det! Herefter kunne de selv stå for forretten. Vi syntes ellers lige det var passende, medens vores cuvettesteg sydede på grillen. Om aftenen var jeg igen ”guide” for en spændende travetur over på vist nok 2 andre øer. Igen var det en stor udfordring at finde hjem, der var lige ved at gå lidt ”Robinson Kruse” i turen. Log nu 183 mil.

Mandag gik vi til Lyngør for frokost. Jeg syntes, at det er en af de rigtig spændende byer at besøge. Der er ligesom en speciel stemning og turen dertil er absolut seværdig. Der lå noget af den flotteste sejlbåd, man kan tænke sig. Den var som et stykke møbel. Holger Skov spurgte ejeren, om han ville bytte. Han skulle mindst have alle 3 både i bytte. Efter en sild og snaps og et par varme frikadeller med spejlæg og en kold øl, var vi klar til at sejle til Kragerø. Ejvind ville gerne inden om Risør, og vi var så 2 både, der var inde at vende i havnen. Det var et meget hyggeligt sted, med utrolig mange små både i bunden af havnen og spisesteder helt ned til vandet. Vi havde på vores båd forventet at skulle ligge ved klipperne på Kragerø, men Holger sejlede lige ind i havnen. Det var også helt fint, for næste dag skulle vi over til Sverige. Vi havde sejlet 33 mil denne dag, men det føltes ikke at være lange sejladser med en 12-15 mil hver formiddag og igen om eftermiddagen. Det meste af tiden har vi gået med 1500 omdr. på den lille 2-cylindrede Volvo med 18 hk, hvor vi går lige godt 5 knob. Det er jo stille vand og vi var kommet for at se noget af den skønne natur. Vi var jo på ferie, så vi behøvede ikke at spise frokost præcis kl. 12 og middag kl. 18.00 - selv om jeg godt kunne mærke på Jens Peder, at han blev noget urolig når spisetiderne ikke helt holdt.

Tirsdag morgen sejlede vi ud kl. 08.00 for at sejle de 60 mil tværs over til Väderøerne i Sverige. I min kladde skriver jeg, at lige nu mangler vi små 20 mil over, kl. er 15.00, vi går for sejl, det er solskin og 5-6 sek. m. Kan man ønske sig mere? Tidligere på dagen var der ingen vind og de første 30 mil var der ca. 1 knob modstrøm. Jeg var noget spændt på at møde øerne igen, sidst gang (for 7 år siden) var en noget tvivlsom oplevelse med mørke og frisk vind og ingen plads i havnen. Vi anløb Väderøerne kl. ca. 19.00 i fint vejr, og havnen var igen lukket, fyldt op af både. Det viser sig at være et eksklusivt sted for svenskerne at komme. Der er en restaurant med særdeles høje priser. Der er godt en times sejlads til den svenske kyst, så det er et fint sted for dem. Nå, men vi lå og kredsede lidt rundt, hvad gør vi så nu? Pludselig stod Havnevagten og råbte, at han nok lige kunne finde plads til os, så med lidt møje og et par bump på kølen, fik vi alle en plads i havnen. Der var så nogle, der ikke kom i land her, og det var faktisk en skam, for det er en rigtig spændende øgruppe. Her var jeg så kun guide for Jens Peder, og vi skulle kun over et par både.

Næste morgen skulle havnen tømmes kl. 10.00 og alle måtte ud af havnen. Nu var vor afgangstid jo kl. 09-30 og vi lå absolut yderst, så vi var hurtigt af sted mod den svenske kyst og ned gennem Humborgsund, hvor det var tid til frokost. Her fik vi tanket op med diesel, altså os der ville give 14 svenske kr. pr. liter. Videre ned gennem Sote-kanalen, og frem til Gullholmen. Her skulle Holger lige over på værft med båden for at få ordnet par småting. De blev der for natten. Næste dag blev vi noget forbavsede da Finn ringede, at de var på vej hjemover. Vi andre havde en rigtig god eftermiddag og aften på Gullholmen. Jens Peder, der ikke tidligere havde været i den Svenske Skærgård, var ovre på selve Gullholmen 2 gange for at se de små meget tætbyggede huse og de smalle stier på øen. Nu viste loggen 276 mil.

Så var det blevet torsdag. Vi ville gå til Marstrand, og på vejen nedover var vi i Skärhamn til frokost og videre ned over, hvor Ejvind mente, vi kunne gå i frihavn på Nordøen. Der var kun 2 små pladser, men vi fik os klemt ind med fenderne godt klemt i Y bommene. Her var jeg så igen ”guide” for de tilbageværende. Ejvind blev træt, så han gik hjem og satte kaffe over, og han havde hjemmebag, der blev lunet i ovnen.(Log: 305 mil)

Fredag var det så hjemover. Vi gik op gennem Marstrand sydfra gennem det smalle løb, Albrechtssund, og nordvest ud gennem selve havnen, med kurs mod Frederikshavn. Det havde jeg fået de andre overtalt til, da jeg kunne hente en gummibåd fra en af vore bekendte, der ikke sejler mere. Her blev vi trakteret hjemme i privaten med russiske pandekager og sild, en hyggelig aften efter de ca. 55 mil over Kattegat. Her fik Ejvind en god snak med Tanja, der er Russisk født, men har levet hendes unge år i Finland.

Det var lørdag, gummibåden var hægtet på ”anderumpen” på Sunrise, og så var det kurs mod Ålborg. Det blev en sej tur med vest-sydvest vind, ret frisk. Vi sad og glædede os, til at vi skulle ind over Hals barre, så blev der da lidt slæk. Men når man kommer hjem, er alt ved det gamle i fjorden: altid imod. Vi var i Ålborg først på aftenen, og det var aftalt, at vi skulle slutte turen med stegt flæsk og persillesovs i Vestre Bådelaug. Det var så den aften Gunner igen skulle genne Ejvind til køjs. Det er dog en utrolig energi den mand har, op kl. 06.00 i Frederikshavn, sejle i ret frisk vind, til kl.20.00 aften, op og spise inden lukketid, ned hos os for en kop kaffe. Ejvind var stadig helt oppe på mærkerne og hvis ikke Gunner havde taget ham med over i Argo, havde han snakket endnu. Inden vi gik til køjs afregnede Jens Peder og jeg, da vi var klar over det ville blive en hård tur hjemover. Det blev godt 100 kr. pr. dag pr. mand, og Jens Peder mente, at det kunne gå an. Så billigt kunne han ikke leve for hjemme. Så venner, det er ikke prisen, der skal afholde jer fra at tage turen næste år. Det kan varmt anbefales. Sørg så for at tage Ejvind med, han kender de gode steder.

Søndag sejlede Jens Peder og jeg hjemover. Gunner og Ejvind blev i Ålborg, Ejvind skulle på kirkegården og de skulle jo ikke hjem og arbejde. Vi kom langt om længe ud over Løgstør Rende. Det var ret hårdt vejr og det blev en rigtig sej tur hen norden om Livø og Fur, med masser af vand ind over. Vi var faktisk godt trætte, så vi lagde båden i Glyngøre og blev hentet af Dania. Lidt træls ikke at komme helt hjem efter en så vellykket tur med så mange goder oplevelser, og et rigtig godt kammeratskab.

Det blev til 477 oplevelsesrige sømil på 11 dage,

3 sejlbåde, med 6 friske ”voksne” mænd med en gennemsnits alder på 72 år (Ejvind på 87 år, godt gået!).

Så kære sejler venner, det er aldrig for sent!

Med en stor tak til alle på turen

En særlig tak til Jens Peder Østergaard, for behageligt samvær ombord

Sunrise/Aksel Skovgaard